CRISPR-teknologien kan revolusjonere både medisin og menneskeleg reproduksjon. Biletet er frå eit forsøk ved Oregon 4. mars i år. Legane prøvde for første gong å nytte redigert DNA for å hjelpe ein pasient som var fødd blind.
Foto: Kristyna Wentz-Graff/OHSU / AP / NTB scanpix
Fremtidsmennesket er ei svimlande og lærerik reise gjennom bioteknologien, men gjev eit snevert svar på kva eit menneske er.
CRISPR-teknologien kan revolusjonere både medisin og menneskeleg reproduksjon. Biletet er frå eit forsøk ved Oregon 4. mars i år. Legane prøvde for første gong å nytte redigert DNA for å hjelpe ein pasient som var fødd blind.
Foto: Kristyna Wentz-Graff/OHSU / AP / NTB scanpix
Fremtidsmennesket er ei svimlande og lærerik reise gjennom bioteknologien, men gjev eit snevert svar på kva eit menneske er.
CRISPR-teknologien kan revolusjonere både medisin og menneskeleg reproduksjon. Biletet er frå eit forsøk ved Oregon 4. mars i år. Legane prøvde for første gong å nytte redigert DNA for å hjelpe ein pasient som var fødd blind.
Foto: Kristyna Wentz-Graff/OHSU / AP / NTB scanpix
Fremtidsmennesket er ei svimlande og lærerik reise gjennom bioteknologien, men gjev eit snevert svar på kva eit menneske er.
Dei daglege pressekonferansane til den svenske statsepidemiologen Anders Tegnell er underlege seansar. Om tala held seg stabile, er Tegnell nøgd, skriv Eivor Oftestad.
Foto: Jonas Ekströmer / TT News Agency / NTB scanpix
Kanskje handlar det ikkje om talet på døde, men om måtar å døy på.
Dei daglege pressekonferansane til den svenske statsepidemiologen Anders Tegnell er underlege seansar. Om tala held seg stabile, er Tegnell nøgd, skriv Eivor Oftestad.
Foto: Jonas Ekströmer / TT News Agency / NTB scanpix
Kanskje handlar det ikkje om talet på døde, men om måtar å døy på.
Dei daglege pressekonferansane til den svenske statsepidemiologen Anders Tegnell er underlege seansar. Om tala held seg stabile, er Tegnell nøgd, skriv Eivor Oftestad.
Foto: Jonas Ekströmer / TT News Agency / NTB scanpix
Kanskje handlar det ikkje om talet på døde, men om måtar å døy på.
Frank Percy Wilson: «Runaways fleeing from the plague», 1630.
Foto: Wellcome Library, London / Wikimedia Commons
Kva seier historia om frykt for smitte, er det rett å reise på hytta?
Frank Percy Wilson: «Runaways fleeing from the plague», 1630.
Foto: Wellcome Library, London / Wikimedia Commons
Kva seier historia om frykt for smitte, er det rett å reise på hytta?
Frank Percy Wilson: «Runaways fleeing from the plague», 1630.
Foto: Wellcome Library, London / Wikimedia Commons
Kva seier historia om frykt for smitte, er det rett å reise på hytta?
Edvard Munch: «Selvportrett i spanskesyken», 1919 (utsnitt).
Å lese aviser frå sommarvekene 1918 er som å sjå i ein gammal spegel.
Edvard Munch: «Selvportrett i spanskesyken», 1919 (utsnitt).
Å lese aviser frå sommarvekene 1918 er som å sjå i ein gammal spegel.
Edvard Munch: «Selvportrett i spanskesyken», 1919 (utsnitt).
Å lese aviser frå sommarvekene 1918 er som å sjå i ein gammal spegel.
Pave Frans heldt ei ekstraordinær «Urbi et orbi»-velsigning i Vatikanet fredag 27. mars. Krusifikset med Jesus til venstre og det kjende ikonet med Maria og Jesusbarnet til høgre.
Foto: Guglielmo Mangiapane / Reuters / NTB scanpix
Då eg mest hadde tenkt at dette var den sekulære verdas siger over religionen, kom det ei spektakulær framsyning frå Roma.
Pave Frans heldt ei ekstraordinær «Urbi et orbi»-velsigning i Vatikanet fredag 27. mars. Krusifikset med Jesus til venstre og det kjende ikonet med Maria og Jesusbarnet til høgre.
Foto: Guglielmo Mangiapane / Reuters / NTB scanpix
Då eg mest hadde tenkt at dette var den sekulære verdas siger over religionen, kom det ei spektakulær framsyning frå Roma.
Pave Frans heldt ei ekstraordinær «Urbi et orbi»-velsigning i Vatikanet fredag 27. mars. Krusifikset med Jesus til venstre og det kjende ikonet med Maria og Jesusbarnet til høgre.
Foto: Guglielmo Mangiapane / Reuters / NTB scanpix
Då eg mest hadde tenkt at dette var den sekulære verdas siger over religionen, kom det ei spektakulær framsyning frå Roma.
Filmen «The World after Corona» kan lagast som ein moderne dystopi.
Foto: Fabian Bimmer / NTB scanpix
Dersom vi ikkje passar på no, kan pandemien verte eit vasskilje i historia.
Filmen «The World after Corona» kan lagast som ein moderne dystopi.
Foto: Fabian Bimmer / NTB scanpix
Dersom vi ikkje passar på no, kan pandemien verte eit vasskilje i historia.
Filmen «The World after Corona» kan lagast som ein moderne dystopi.
Foto: Fabian Bimmer / NTB scanpix
Dersom vi ikkje passar på no, kan pandemien verte eit vasskilje i historia.